• DK
  • GB

EUROPAMESTERSKABET I 2013 BLIVER EN OPLEVELSE FOR LIVET

Europamesterskabet bliver ridesportens internationale højdepunkt i 2013 - og så på dansk grund! Verdens bedste ryttere mødes i helt unikke rammer, og de danske topryttere melder sig i medaljestriden

Verdenseliten samles til EM, bl.a. vores egen prinsesse Nathalie.
Verdenseliten samles til EM, bl.a. vores egen prinsesse Nathalie.
Efter OL og VM er Europamesterskabet det mest prestigefyldte indenfor ridesporten. Stort set hele verdenseliten samles i Danmark i 2013 for at kon- kurrere på absolut højeste niveau.

Verdenseliten mødes
Indenfor alle discipliner stiller de bedste ryttere op og det betyder skarp konkurrence, drama og spænding hver dag under EM.
De danske ryttere har de seneste år vist gode takter med en række fine resultater ved internationale konkurrencer. Finpudsningen er allerede i gang og forventningerne er store. Med op til 15.000 tilskuere i ryggen er rammerne i hvert fald klar til kamp for danskerne.

Underholdning for alle
Ridesporten favner bredt og tilbyder både drama og underholdning for alle, også for mennesker, der ikke selv rider. Foran Tv bliver de fleste bidt af ride- sporten.
De forskellige discipliner tilbyder noget for alle:

Spring indeholder det klassiske konkurrence element og giver et sug i maven, når hest og rytter skal nå nye højder for at vinde.

Dressur repræsenterer ridesportens elegance og fascinerer med samspillet mellem hest og rytter.

Para dressur for handikappede betyder ikke, at konkurrenceelementet er sekundært. Tværtimod. Og så er det altid imponerede at se et menneske med et handicap i samarbejde med hesten.